Forside / Referencer / Trafikal infrastruktur / Udvidelse af Viborgvej fra 2 til 4 spor
Udvidelse af Viborgvej fra 2 til 4 spor
Viborgvej er en af de største vestlige indfaldsveje til Aarhus og en af Aarhus’ mest trafikerede strækninger med et ÅDT på over 20.000. Vejen har igennem en årrække haft kapacitetsudfordringer og skulle derfor udvides fra to til fire spor, hvilket har øget fremkommeligheden på strækningen markant.
Udvidelsen af Viborgvej skete på strækningen mellem Sommervej og Tilst Vestervej – en samlet strækning på over 4 km. Projektet indebar bl.a. jord-, afvandings- og kloakarbejder, opbygning af ny vejkasse, etablering af 4 regnvandsbassiner, udvidelse af to eksisterende stitunneler samt etablering af 4 km. dobbeltsidet cykelsti. Der blev ligeledes etableret en støttevæg i spuns samt to støttevægge i beton, og der blev etableret støjskærme på en strækning på 200 m. Endelig blev der udført en større krydsombygning, hvor der bl.a. blev etableret nye helle og trukket kabelrør til trafiksignaler.
Viborgvej skulle være i drift under hele udførelsesperioden, hvilket stillede store krav til god trafikhåndtering fra Muncks side, da Munck var ansvarlige for trafikafviklingen.
Udvalgte hovedmængder:
- 63.500 m3 jordarbejder
- 7.400 lbm dræn
- 7.100 lbm kloakledninger, Ø400-900 beton og Ø160-Ø560 plast
- 22.000 m3 bundsikring
- 50.000 m3 friktionsmaterialer
- 55.000 m2 stabilgrus
- 53.000 m2 asfalt
- 8.100 lbm kantsten
- 16.500 lbm afstribning
- 111 m3 beton
- 200 lbm Støjskærm