Katrinetorvet – Byggegrube

I bydelen Katrinebjerg i Aarhus har Munck etableret en byggegrube forud for opførelse af en markant ejendom, som inkluderer 10.000 m2 erhvervsbyggeri og 17.000 m2 boligbyggeri med tilhørende 11.000 m2 p-kælder samt udearealer.

Arbejderne omfattede ramning af spuns, forankring og afstivning. Derudover miljøarbejder med afgravning og deponering af forurenet jord, afgravning til de projekterede udgravningskoter, herunder udgravning og bortkørsel af ca. 80.000 tons jord samt etablering af anlæg til tørholdelse af byggegruben. Alt som forberedelse til byggearbejderne, der udføres af anden entreprenør.

Munck udførte projektet i totalentreprise og var i den forbindelse bl.a. ansvarlig for myndighedsbehandling samt for projektering og udførelse. Der var særligt fokus på grænsefladehåndtering på dette projekt. Arbejderne skulle koordineres med flere andre aktører, både på selve projektet, men også på de omkringliggende byggefelter med igangværende projekter, hvor der skulle tages særligt hensyn til brugen af de offentlige veje. Munck stod derfor også for at sikre trafikale forhold ift. levering og bortskaffelse af materialer, overskudsjord mm.

Udvalgte hovedmængder

  • 80.000 tons opgravning af overskudsjord
  • 55.000 tons opgravning af råjord

Bygherre: Ejendomsselskabet Olav de Linde A/S
Entrepriseform: Totalentreprise
Entreprisesum: 12 mio. DKK
Udførelsesperiode: Maj 2023 – August 2025

Vandbygning og fundering

Øvrige projekter og referencer