Forside / Referencer / Vandbygning og fundering / Byggemodning af Enghave Brygge
Byggemodning af Enghave Brygge
Projektet omfatter bl.a. etableringen af 1.900 lbm spunsvæg inkl. forankring, der blev udført fra både vand- og landsiden. Som en del af projektet optimerede Munck spunsløsningen, hvilket har sikret en optimeret udførelsesproces. Der blev udført løbende opfyldning af kommende vandarealer inden for nye indfatningsvægge, som senere skal afgraves, når de nye øer er færdige og tilbyggede. I forbindelse med etableringen af øerne blev der genindbygget 37.000 m³ sand.
Som en del af projektet blev der udgravet til omlægning af HOFOR’s fjernvarmeledninger. Der blev i denne forbindelse etableret en byggegrube med en dybde på 7 meter under terræn, afgrænset af en midlertidig Københavnervæg med rørgennemføring til hovedkanalen og der blev i denne forbindelse udført grundvandssænkning. Arbejderne var underlagt fyringssæsonen, som påbegyndes medio september, og der var derfor særligt fokus på, at disse arbejder blev færdiggjort til tiden. Arbejderne med omlægning af fjernvarmeledninger var opdelt i to etaper, hvor den anden etape omfattede etableringen af to byggegrube hhv. i vand og på land. Byggegruben på land har en størrelse på 10×10 m med en dybde på 7 meter under terræn.
Som en del af byggemodningen blev der udført forsyningsledninger, herunder vand, spildevand, regnvand og fjernvarme.
Der blev udført vejopbygning inkl. asfalt- og flisebelægninger og de nye veje forbinder Enghave Brygge med Teglholmen. I forbindelse med arbejderne var der særligt fokus på koordineringen med Metroselskabet, da arbejderne skulle passe med åbningen af Enghave Brygge Metrostation.
For at sikre optimal adgang til de enkelte øer blev der etableret 3 nye stålbroer med en størrelse på 20×14 meter, med insitu-støbte betonvederlag.
Afslutningsvis blev der etableret plantehuller og plantet vejtræer.
Udvalgte hovedmængder
- 38.000 m3 jordarbejder
- 1.900 lbm spunsvæg
- 3 stk. stålboer af 20×14 m, 70 tons pr. stk.
- 340 m3 betonvederlag til broer
- 250 lbm regnvandsledninger
- 200 lbm spildevandsledninger
- 200 lbm brugsvand
- 10.000 lbm trækrør
- 1.600 m2 flisebelægning
- 1.700 lbm kantsten