Forside / Referencer / Vandbygning og fundering / Forstærkning af Arieskaj
Forstærkning af Arieskaj
Arbejderne inkluderede afgravning for etablering af ankerstænger og ankerspuns, samt opfyldning omkring ny forankring. Derudover blev der udført betonarbejder for fremrykning af eksisterende fenderkonstruktioner.
Funderingsarbejderne inkluderede udførelse af fodspuns og ny ankerspuns tilkoblet eksisterende kajspuns med nye ankerbolte. De 15 meter lange fodspuns skulle udføres med topkote -10, hvorfor der blev fremstillet en såkaldt ”dykker” for at kunne hamre spunsjernene ned til topkote.
Ved dykkerarbejde blev der udført undervandsstøbning mellem den nye fodspuns og den eksisterende kajspuns. På vandbygningsprojekter i Esbjerg er det nødvendigt at planlægge og gennemføre arbejderne under hensyntagen til vandstandsvariationer samt vind-, bølge- og strømforhold. Tidevandet er kraftigt langs den jyske vestkyst, og ved Esbjerg kan forskellen mellem høj- og lavvande være op til 1,5 m. Munck havde derfor særligt fokus på denne risikofaktor i tilrettelæggelsen og udførelsen af påstøbningerne.
Arbejderne foregik tæt på en meget aktiv del af havnen, og skulle derfor tilrettelægges således at skibstrafik til og fra havnen, losningsopgaver og andre havneaktiviteter kunne foregå uhindret under entreprisens udførelse. Der var samtidig fokus på koordinering med anden entreprenør ift. overlappende arbejdsområder.
Udvalgte hovedmængder
- 18.000 m3 afgravning og genindbygning af friktionsfyld og stabilgrus
- 140 lbm fodspuns 15 m AZ38-700N
- 140 lbm ankerspuns 8-13m AZ36-700N
- 100 stk. ankerbolte à 40 m., Ø63,5 ankerstænger med Ø75 gennem betonhammer
- 237 m3 undervandsbeton
- 83 m3 påstøbning til udflytning af fendere
- 6 stk. nedtagning og opsætning af fendere