Århusgadekvarteret Vest

Entreprisen omfattede anlæg af Nordhavn Plads, et nyt byrum i Århusgadekvartet, cykelsti og forlængelse af Århusgade i Københavns Nordhavn.

Det Grønne Loop er en del af den af nye supercykelsti, der skal forbinde Indre København med Nordhavnen, og første etape var 250 meter lang, med en bredde på 6 meter. I projektet indgik desuden etablering af nye forsyningsledninger.

For at skabe et grønt og indbydende byrum, er der som en del af projektet blevet udført vækstlagsopbygning og plantet 37 store Robinia træer fastmonteret med underjordisk opbinding, plantet og sået forskellige græstyper, ligesom der blev lagt løg. Samtidig er der som belægning lagt store præfabrikerede betonbelægningssten.

Projektet blev udført i et tæt bebygget område, hvor der ydermere var mange byggeaktiviteter i gang. Dette, kombineret med de mange studerende, handlende og øvrige borgere i området gjorde, at der blev stillet store krav til trafikafviklingen, som Munck håndterede. Arbejderne i område stillede store krav til koordinering for entreprenøren af flere grunde. Dels skulle der foretages koordinering med de øvrige entreprenører i området, men der lå i særdeleshed en stor opgave i forbindelsen med koordinering med ledningsejere. Nordhavnen er kendetegnet ved udfordrende jordarbejder, da man støder på mange ukendte ledninger grundet de geotekniske forhold. For at kunne sikre fremdriften i projektet var der derfor særligt fokus på, at identificere de respektive ledningsejere og efterfølgende koordinere med disse.

Projektet havde en stram tidsplan, da Nordhavns Plads skulle udføres på 1 måned, for at den kunne være klar til åbningen af Metrostationen. Munck overholdte denne stramme deadline ved en stram tidsstyring fra projektets start.

Udvalgte hovedmængder

Jordarbejder

  • 3.500 m3 råjord

Afvanding

  • 600 lbm dræn
  • 550 lbm tætte ledninger, Ø160-Ø560
  • 13 stk. plastikbrønd
  • 3 stk. betonbrønde

Bærelag

  • 1.100 m3 bundsikring
  • 1.400 m3 stabilgrus
  • 630 m3 rodvenlige bærelag

Belægningsarbejder

  • 6.400 m2 asfalt
  • 875 m2 præfabrikerede betonfliser
  • 200 m2 græsarmering
  • 1.225 lbm granitkantsten

Beplantning

37 stk. Robinia træer

Bygherre: By & Havn I/S
Entrepriseform: Hovedentreprise
Entreprisesum: 12 mio. DKK
Udførelsesperiode: Februar 2020 – November 2020

Byrum og klimasikring

Øvrige projekter og referencer